Har du tilhørsforhold til det danske mindretal og en brændende forkærlighed til dansk sprog, kultur, historie og identitet mht. til det danske mindretals interesser og værdier? Vil du som leder arbejde for de danske nationale og folkelige bånd mellem Sydslesvig og Danmark? Så er du måske den nye generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF).
SSF, med hovedkontor i Flensborg på Dansk Generalsekretariat, er det danske mindretals folkelige og kulturelle hovedorganisation i Sydslesvig. Foreningens formål er at udbrede og pleje det danske sprog, at fremme dansk og nordisk kultur samt drive det tilhørende folkelige danske arbejde i Sydslesvig. Samtidig varetager SSF mindretallets overordnede interesser i relation til politikere og myndigheder i Danmark, Tyskland og Slesvig- Holsten. Desuden er SSF fast engageret i den europæiske mindretalsunion Federal Union of European Nationalities.
Foreningen har over 16.000 medlemmer fordelt i 6 amter, hvilke er sammensat af 68 distrikter. Til SSF er der yderligere knyttet 18 kulturforeninger og hovedorganisationen samarbejder med Friisk Foriining.
Som generalsekretær bliver du den administrative leder for 43 dedikerede medarbejdere, som er ansat på Generalsekretariatet og på de 6 lokale sekretariater fordelt i Sydslesvig.
Du skal kunne inspirere, motivere og støtte foreningens mange frivillige i mindretallets kulturelle og identitetsprægende foreningsarbejde. Sammen med SSFs politiske ledelse v. Forretningsudvalget bestående af 5 medlemmer og Hovedstyrelsen kommer du som leder og organisations- politiker til at stå i spidsen for det daglige arbejde med at skabe rammen for danskheden i Sydslesvig og derved medvirke til sikring af mindretallets kulturelle og mindretalspolitiske vilkår og interesser, bundet ind i et aktivt og konstruktivt samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland.
Med baggrund i vores slesvigske historie formidler generalsekretæren om mindretallet og det danske arbejde syd for grænsen.
Opgaver og ansvar:
Om dig:
Ansættelsesvilkår:
Topstillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid. Aftalegrundlaget er en åremålsansættelse på 5 år med mulighed for forlængelse. Det første halve år er prøvetid i overensstemmelse med tysk arbejdsret. Aflønningen sker på individuelle vilkår, efter overenskomstrammer i overensstemmelse med tysk arbejdsret. I aftalen indgår en arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing samt 7 ugers optjent ferie per år. Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at tage kontakt til formand Gitte Hougaard-Werner, +49 173 9556664. Ansøgningsfristen er den 5. april 2025 kl. 12 og sendes til GS@syfo.de
De første samtaler forventes at blive gennemført i tiden fra den 23.-25.4.2025.
Om SSF
Sydslesvigsk Forening er det danske mindretals folkelige og kulturelle hovedorganisation. Foreningens formål er at udbrede og pleje det danske sprog, at værne om og fremme dansk og nordisk kultur, at drive folkeligt dansk arbejde i Sydslesvig samt at varetage mindretallets overordnede interesser.
(Quelle: Sydslesvigsk Forening, 13.03.2025)