Menu
Debatten i Forbundsdagen vedrørende modersmålene af minoriteterne.
I over to et halvt år blev der arbejdet hen imod forhandlingen i Forbundsdagen om de sprog, der er omfattet af chartret, i Tyskland. Allerede i november 2014 blev der afholdt en konference om emnet i Berlin, hvor Mindretalsrådets princippapir »Charta-sprog i Tyskland – fælles ansvar« sammen med forbundsregeringens befuldmægtigede for udvandringsspørgsmål og nationale mindretal. Dette dokument omfatter principper og fælles målsætninger inden for området charter-sprog i Tyskland.
I forbindelse med konferencen gennemførte mindretalssekretariatet i Berlin også en analyse, af flertalsbefolkningens kendskab til mindretalssprog i Tyskland:
Den uvidenhed og delvise ligegyldighed i befolkningen, som kortfilmen udløste, var et godt incitament for forbundsregeringen, delstaterne, mindretallene og de platttyske talere til i fællesskab at arbejde på at udvikle en sprogpolitisk orientering for de chartersprog i Tyskland, som afspejler deres fælles ansvar.
Beskyttelsen af mindretalssprog i Tyskland og det regionale sprog plattysk er en opgave for samfundet som en helhed. Det er et ansvar for alle, der er involveret i den politiske implementeringsproces af det europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog.
Det første vigtige resultat var, at det den 2. juni 2017 lykkedes at få gennemført en forhandling i Forbundsdagen i anledning af 25-årsjubilæet for Den Europæiske Charter om regionale sprog og mindretalssprog , hvor Forbundsdagen enstemmigt vedtog et forslag fra koalitionsfraktionerne CDU/CSU og SPD samt fra Bündnis 90/Die Grünen (dokument 18/12542) om beskyttelse og fremme af de anerkendte nationale mindretals sprog – dansk, nord- og saterfrisisk, nedersorbisk og oversorbisk samt romanes – samt regionssproget nedertysk.
I det vedtagne forslag opfordres forbundsregeringen bl.a. til yderligere at styrke den politiske deltagelse af de anerkendte mindretal og den plattyske gruppe af personer med platttysk som modersmål. Derudover bør det undersøges, om sorbernes ret til at tale sorbisk i retten i deres hjemmedistrikter, som er reguleret i loven om retsvæsenet, kan udvides til også at omfatte andre mindretalssprog og regionale sprog – en beslutning herom er endnu ikke truffet.
I mellemtiden har en arbejdsgruppe fremsat en anbefaling til forbundsregeringen om at tillade kvindelige sorbiske efternavne med de endelser, der ikke tidligere har været tilladt. En vedtagelse af henstillingen og en tilsvarende ændring af den tyske navnelov og loven om navneændringer for mindretal er dog stadig ikke vedtaget. En vedtagelse af henstillingen og en tilsvarende ændring af den tyske navnelov og loven om navneændringer for mindretal er dog stadig ikke vedtaget.
Den føderale regering burde desuden støtte initiativer til at fremme de regionale sprog og mindretalssprog i uddannelsesinstitutioner, især koncepter for øget undervisning i sprogene. I den forbindelse har det nedertysk sekretariat, som er finansieret af det tyske indenrigsministerium, indledt sit arbejde i Hamborg i 2017. Målet er at yde konceptuel og organisatorisk støtte til Bundesraat för Nedderdüütsch/Bundesrat für Niederdeutsch.
Talerne fra alle fraktioner mindede om, at Tyskland med undertegnelsen af Europarådets charter og ratificeringen heraf i 1998 havde forpligtet sig til at beskytte og fremme mindretals- og regionssprog. Parlamentsmedlemmerne benyttede debatten til at holde store dele af deres indlæg på deres regionale sprog og dialekter.
Forbundsregeringen har således erkendt sin forpligtelse. Nu må delstaterne og dermed Forbundsrådet følge dette eksempel. For i Tyskland er det hovedsageligt delstaterne, der har ansvaret for beskyttelsen og fremme af mindretals- og regionssprog.
Mindretalsrådet med sit mindretalssekretariat holder fortsat øje med udviklingen!
flere oplysninger:
Baggrundsinformation:
