I tysk og europæisk lovgivning findes der mindretalsspecifikke bestemmelser og foranstaltninger. I Tyskland er delstaternes forfatninger mere imødekommende i forhold til mindretal end grundloven.
Dansk mindretal
Det danske mindretal er beskyttet af Slesvig-Holstens forfatning. Desuden er de specifikt beskyttet af Bonn-København-erklæringerne. I 1955 udarbejdede Tyskland og Danmark regeringserklæringer: Tyskland anerkendte det danske mindretal, der boede i Tyskland, og samtidig anerkendte Danmark det tyske mindretal, der boede på dansk territorium, anerkendt som sådan. Erklæringerne anerkender friheden til at bekende sig eller ikke bekende sig til et mindretal (bekendelsesfrihed). Alle borgeres lighed er bekræftet. Begge lande blev i en tillægserklæring enige om økonomisk støtte til de respektive mindretal i den dansk-tyske grænseregion.
Valgloven i delstaten Slesvig-Holsten indeholder særrettigheder for partier, der repræsenterer det danske mindretal, i overensstemmelse med den tyske valglov. Det betyder, at den såkaldte 5-procent-klausul, ifølge hvilken der ved delstatsvalg kun tages hensyn til de partier, der opnår mindst fem procent af anderstemmerne eller har vundet et direkte mandat i mindst én valgkreds, ikke gælder for partierne for det danske mindretal i Slesvig-Holsten.
Det frisiske mindretal
Det frisiske mindretal bliver udtrykkeligt beskyttet i Slesvig-Holstens delstatsforfatning. I 2004 vedtog delstatsparlamentet i Slesvig-Holsten også den såkaldte frisiske lov for at fremme og beskytte frisisk.
Det anerkender de frisiske sprogformer og deres frie brug og garanterer frisernes individuelle rettigheder, såsom brugen af frisisk over for myndigheder eller brugen af tosprogede stednavneskilte.
Sorberne fra Lausitz
Tyske sintier og romaer
Med ændringen af delstaten Slesvig-Holstens forfatning i november 2012 fik de tyske sinti og romaer for første gang udtrykkelig beskyttelse i en forbundsstat.
I november 2013 underskrev ministerpræsidenten i Baden-Württemberg og formanden for den regionale forening for tyske sintier og romaer en statsaftale. Denne indeholder en klar forpligtelse til at anerkende sintierne og romaerne i Baden-Württemberg og fastlægger en bindende støtte til minoriteten.
Der findes yderligere offentligretlige kontrakter/rammeaftaler mellem de respektive delstatsregeringer og delstatsforeningerne for tyske sinti og romaer i Rheinland-Pfalz, Hessen og Bremen. En tilsvarende “fælleserklæring” findes for Bayern, hvor der i øjeblikket forhandles om en statstraktat på grundlag af en landdagsbeslutning.