Oversigt og
Vores selvforståelse

I Tyskland lever der fire anerkendte autoktone
(fra oldgræsk: »gammelbosatte«) nationale mindretal og befolkningsgrupper:

Det danske mindretal i

Den frisiske befolkningsgruppe »
«

De tyske
Sinti og Roma

Lausitz-
-sorberne

Den føderale regering og de enkelte forbundsstater støtter og beskytter mindretallet.

På grundlag af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, er sprogene af de fire nationale tyske mindretal (dansk, nord- og saterfrisisk, øvre- og nedersorbisk, samt sintiernes og romaernes romane) velbeskyttet i Tyskland. Desuden er det regionale sprog plattysk beskyttet af denne pagt. De mennesker, der taler plattysk, tilhører ikke et nationalt mindretal: plattysk er dog anerkendt som et regionalt sprog.

I Tyskland er det frit at tilkendegive tilhørsforhold til en minoritet eller et etnisk mindretal. Tallene er udelukkende baseret på skøn. Dette skyldes dels forfølgelsen af minoriteter under det nazistiske diktatur, dels hensyn til folkeretten. Den Rammeaftalen om beskyttelse af nationale mindretal (Europarådet) fastslår, at tilhørsforholdet til en minoritet er en personlig beslutning, som hver enkelt individ træffer, og som ikke må registreres, kontrolleres eller bestrides af staten.

Selvforståelse

Hvad forstås der ved en autokton, national minoritet/folksgruppe?

Autoktone mindretal og etniske minoriteter er mindretal og minoriteter, der pga. den europæiske historie, div. grænsedragninger og andre historiske hændelser aldrig har været i stand til at danne egne stater og således lever på en fremmed stats territorium som mindretal.

Chartaet for Chartaet for de autoktone, nationale mindretal/folksgrupper i Europa fra FUEN (Den Føderalistiske Union af Europæiske Folkeslag), der er paraplyorganisationen for mindretallene i Europa, giver følgende definition:
Ved et autoktont, nationalt mindretal/folkeslag forstås et samfund,

  • hvilket lever sammenhængende eller spredt inden for en stat.
  • som er mindre i antal end resten af statens øvrige befolkning.
  • er statsborgere i den pågældende stat.
  • hvis medlemmer har haft uafbrudt ophold på det pågældende område i generationer.
  • som kan skelnes fra andre borgere ved etniske, sproglige eller kulturelle kendetegn, og som er villige til at bevare disse kendetegn.

Autoktone, nationale mindretal og etniske grupper skelnes fra indvandrere (også kaldet allochtone/nye mindretal), der ikke traditionelt kommer fra Tyskland.

Det sorbiske folk lever i Oberlausitz (delstaten Sachsen) og i Niederlausitz (delstaten Brandenburg). Man skelner mellem Obersorben (øvre-sorber) i Oberlausitz og Niedersorben/Wenden (nedre-sorber hhv. vendere). Ud over tysk tales der her øvre- hhv. nedersorbisk.

De tyske sinti og romaer lever i hele Tyskland. Sinti og roma taler tysk og deres modersmål romani/romanes.   

Det danske mindretal bor i det nordlige Slesvig-Holsten langs grænsen til Danmark. De taler dansk som modersmål ud over tysk.   

Det frisiske mindretal/folkeslag i Tyskland findes bl.a i Nordfriesland, i den nordvestlige del af Sydslesvig, I Niedersachen og i Landkreis Cloppenburg. Nordfriserne lever i landkreds Nordfriesland og på øen Helgoland. De taler ni forskellige lokale dialekter på fastlandet og på øerne.  Østfriserne bor i landkredserne Aurich, Leer, Friesland og Wittmund, i byerne Emden og Wilhelmshaven samt i dele af landkredserne Cuxhaven og Wesermarsch. Deres taler østfrisisk plattysk. Saterfriserne bor i den nordvestlige del af Cloppenburg-kredsen og i den selvstændige kommune Saterland. Deres sprog er saterfrisisk.