Overblik og
selvopfattelse

Tyskland er oprindelsesland for fire anerkendte autochtone
(fra oldgræsk “indfødt” ) nationale mindretal:

Det danske
mindretal

Det frisiske
mindretal/folkeslag

De tyske
sinti og romaer

Sorber og
vendere

Den føderale regering og de enkelte forbundsstater støtter og beskytter mindretallet.

På grundlag af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, er sprogene af de fire nationale tyske mindretal (dansk, nord- og saterfrisisk, øvre- og nedersorbisk, samt sintiernes og romaernes romane) velbeskyttet i Tyskland. Desuden er det regionale sprog plattysk beskyttet af denne pagt. De mennesker, der taler plattysk, tilhører ikke et nationalt mindretal: plattysk er dog anerkendt som et regionalt sprog.

Bekendelsen til en national mindretal er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves. Tallene er baseret på en estimering. Dette skyldes dels forfølgelsen af mindretal under det nationalsocialistiske diktatur, og dels på grund af bekymring i henhold til folkeretten. Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal fastsætter, at den enkeltes tilhørsforhold til et mindretal er en personlig beslutning, som ikke registreres, kontrolleres eller anfægtes af staten.

Selvforståelse

Hvad menes der med et autoktont, nationalt mindretal hhv. en etnisk minoritet?

Autoktone mindretal og etniske minoriteter er mindretal og minoriteter, der pga. den europæiske historie, div. grænsedragninger og andre historiske hændelser aldrig har været i stand til at danne egne stater og således lever på en fremmed stats territorium som mindretal.

Charter for de autoktone, nationale mindretal/folkegrupper i Europa fra FUEF (Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper, FUEF), som er paraplyorganisation for mindretal i Europa, giver følgende definition.
Ved et nationalt mindretal/etnisk gruppe forstås et fællesskab: 

  • hvilket lever sammenhængende eller spredt inden for en stat.
  • som er mindre i antal end resten af statens øvrige befolkning.
  • er statsborgere i den pågældende stat.
  • hvis medlemmer har haft uafbrudt ophold på det pågældende område i generationer.
  • som kan skelnes fra andre borgere ved etniske, sproglige eller kulturelle kendetegn, og som er villige til at bevare disse kendetegn.

Man skelner mellem oprindelige, nationale mindretal (autoktone) og etniske grupper og indvandrere (også kaldet allochtone/nye mindretal), som ikke traditionelt bor i Tyskland.

Det sorbiske folk lever i Oberlausitz (delstaten Sachsen) og i Niederlausitz (delstaten Brandenburg). Man skelner mellem Obersorben (øvre-sorber) i Oberlausitz og Niedersorben/Wenden (nedre-sorber hhv. vendere). Ud over tysk tales der her øvre- hhv. nedersorbisk. I dag findes der ca. 60.000 sorbere/vendere. 

De tyske sinti og romaer lever i hele Tyskland. Ifølge estimater bor der i dag ca. 60 000 tyske sinti og ca. 10 000 tyske romaer i Tyskland. Sinti og roma taler tysk og deres modersmål romani/romanes.  

Det danske Mindretal i Sydslesvig er betegnelsen på den dansksindede folkegruppe, der bor i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten, også kaldet Sydslesvig, der strækker sig fra den dansk-tyske grænse til Ejderfloden/Kielerkanale. Det danske mindretal omfatter ca. 50.000 mennesker, som både taler dansk og tysk.  

Det frisiske mindretal/folkeslag i Tyskland findes bl.a i Nordfriesland, i den nordvestlige del af Sydslesvig, I Niedersachen og i Landkreis Cloppenburg. Det frisiske mindretal/folkeslag omfatter ca. 50.000 mennesker. Nordfriserne lever i landkreds Nordfriesland og på øen Helgoland. De taler ni forskellige lokale dialekter på fastlandet og på øerne. Østfriserne bor i landkredserne Aurich, Leer, Friesland og Wittmund, i byerne Emden og Wilhelmshaven samt i dele af landkredserne Cuxhaven og Wesermarsch. Deres taler østfrisisk plattysk. Saterfriserne bor i det nordvestlige del af Cloppenburg og i kommunen Staterland. Saterfrisernes mindretal omfatter ca. 2000 mennesker, som kan tale staterfrisisk.