Forbundsdagsdebat

Den uvidenhed og delvise ligegyldighed i befolkningen, som kortfilmen udløste, var et godt incitament for forbundsregeringen, delstaterne, mindretallene og de platttyske talere til i fællesskab at arbejde på at udvikle en sprogpolitisk orientering for de chartersprog i Tyskland, som afspejler deres fælles ansvar.

Beskyttelsen af mindretalssprog i Tyskland og det regionale sprog plattysk er en opgave for samfundet som en helhed. Det er et ansvar for alle, der er involveret i den politiske implementeringsproces af det europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog.

Et vigtigt resultat var, at det blev muligt at afholde en debat i Forbundsdagen den 2. juni 2017 i anledning af 25-årsdagen for den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalsprog (Sprogpagten) inden for rammerne af hvilken Forbundsdagen enstemmigt vedtog et forslag fra koalitionsgrupperne CDU/CSU og SPD samt fra Bündnis 90/Die Grünen (Drucksache 18/12542) om beskyttelse og fremme af de anerkendte nationale mindretals sprog – dansk, nord- og saterfrisisk, neder- og øvre sorbisk og romani – og det regionale sprog plattysk.

“Styrkelse af den politiske deltagelse”

I det vedtagne forslag opfordres forbundsregeringen bl.a. til yderligere at styrke den politiske deltagelse af de anerkendte mindretal og den plattyske gruppe af personer med platttysk som modersmål. Derudover bør det undersøges, om sorbernes ret til at tale sorbisk i retten i deres hjemmedistrikter, som er reguleret i loven om retsvæsenet, kan udvides til også at omfatte andre mindretalssprog og regionale sprog – en beslutning herom er endnu ikke truffet.

I mellemtiden har en arbejdsgruppe fremsat en anbefaling til forbundsregeringen om at tillade kvindelige sorbiske efternavne med de endelser, der ikke tidligere har været tilladt. En vedtagelse af henstillingen og en tilsvarende ændring af den tyske navnelov og loven om navneændringer for mindretal er dog stadig ikke vedtaget. En vedtagelse af henstillingen og en tilsvarende ændring af den tyske navnelov og loven om navneændringer for mindretal er dog stadig ikke vedtaget.

Den føderale regering burde desuden støtte initiativer til at fremme de regionale sprog og mindretalssprog i uddannelsesinstitutioner, især koncepter for øget undervisning i sprogene. I den forbindelse har det nedertysk sekretariat, som er finansieret af det tyske indenrigsministerium, indledt sit arbejde i Hamborg i 2017. Målet er at yde konceptuel og organisatorisk støtte til Bundesraat för Nedderdüütsch/Bundesrat für Niederdeutsch.